|
|||||
|
Ideologien bag vores opdræt Når man starter et hundeopdræt, har man gerne gjort sig mange tanker inden. Hos os bruger vi hundene til et væld af ting, det er godt, da Labradoren er en yderst alsidig hund. Man må dog aldrig blive blind for det faktum at, Labradorens største opgave, i vores samfund er, funktionen som familiehund. Det er hos os det ultimative krav. Det skal i samme åndedrag siges, at dette ikke er noget voldsomt krav til en Labrador, da den er rolig og omgængelig, samt meget behagesyg. Kigger man på langt hovedparten af de Labradorer, der er jagthunde, gælder det for de fleste, at de er med 10-15 dage om året, mens de, de sidste 350 dage, udelukkende skal fungere i familiens skød.
Sundhed er ligeledes vigtig. Denne positive tendens for, sundheden på
Labrador Retrieverens hofter (HD), den skal vi stabilisere og gerne fortsætte.
Heldigvis blev der for et par år siden, indført avlsforbud på hunde med D og
E på hofterne. Et lignende på C – hofter var ønskeligt.
Med de to ovenstående punkter på plads, kan vi begynde at skele til, hvad det ellers er, vi ønsker i vores hunde. Læser man racestandarden, så hører de hjemme under FCI gruppe 8; Retrievere, stødende jagthunde, vandhunde og de er vitterlig eksperter i efterskuds situationer, til at hente vildt, det være sig på land, men virkelige eksperter når det kommer til vand. Jeg bruger ligeledes vores, til at afsøge terrænet inden skuddet, her er de ligeledes eminente, når de blot holdes inde under bøssen. Spor / Schweiss fylder en del på Nybrogård. På trods af dette, vil vi ikke avle målrettet mod egentlige spor / schweisshunde. Både Aya besad- og Zoya besidder gode evner inden for dette område, og en styrkelse her, kontra andre brugsegenskaber, er sekundær p.t. Den sidste, men ikke uvæsentligste ting er, køb af Labrador Retriever hos Kennel Nybrogård. Når man tager herfra med en hvalp, så garanterer vi for, at alt er gjort for at hvalpen, har fået det bedst tænkelige afsæt, til dens videre liv. Det gælder gode forældre, den er vokset op inde hos os, godt foder, masser af miljøprægning, DKK-stamtavle, 2-3 gange ormekur, sundhedsattest, samt at den er blevet hvalpetestet syv uger gammel. Ligeledes står vi altid klar, med råd og vejledning, i hvalpens opvækst og træning. Handlen foregår på DKK–købekontrakt, så her gælder deres regler, til glæde for begge parter.
|
|||||